Tag: 6 om dagen

indlevelse i brugerne
Tænk i behov.
Hvad mennesker gør, oplever, fortæller, tænker, føler og drømmer om er en platform for innovation.
Indsigt og innovation vokser frem af at stille spørgsmål og afsøge mulige svar. Den brugercentrede tilgang bevæger sig fra det målrettede og afgrænsede til det åbne og eksplorative og kan være drevet af spørgsmål som:
Hvad kan vi som virksomhed eller organisation gøre bedre for vores kunder og brugere af eksisterende ydelser?
Hvis vi skal udvikle nyt, hvad er så relevant og meningsfyldt - og for hvem? Hvilke forandringer tegner sig, og hvad betyder det for os?
Hvordan kan vores branche, ydelser og kunder se ud i fremtiden? Hvilke forandringer ønsker vi at medvirke til?
Nueva har undersøgt brugeroplevelsen af Nørreport Station over og under jorden for Trafikselskabet Movia. Vi har gennemført interview og observationer på sygehuse for Coloplast, vi har fulgt familier på indkøb i supermarkeder for 6 om dagen, og vi har besøgt husejere for Danfoss. Vi har talt, spurgt og lyttet til oplevelser med faglige organisationer, senioraftaler, hotelophold, aftensmad, Norge, kontorindretning og meget mere.
Metoderne er etnografiske og baseret på samtaler og observationer og så vidt muligt at møde brugerne i vante omgivelser. Det kan være enkeltvis eller i grupper. Det kan være i aktivitet eller i samtale rundt om et bord. Vi udvikler undersøgelsesdesign tilpasset det konkrete projekt.
Tilbage til top
Se mere her: 6 om dagen, brugerdreven innovation, brugerundersøgelse, Coloplast, Danfoss, eksplorativ, etnografiske metoder, interview, Movia, observationer
Kontakt Nueva
“ Hvordan kan vores branche, ydelser og kunder se ud i fremtiden? Hvilke forandringer ønsker vi at medvirke til? ”

respons på løsninger
Undersøg modtagelsen.
Den bedste måde at hjælpe en ny løsning på vej er ved at afprøve, om den er meningsfuld og levedygtig i praksis.
Der er ofte en lang proces fra mange spirende ideer til én helstøbt ny løsning. Der kan også være overraskende barrierer eller et "missing link" mellem tiltænkt anvendelse, oplevelse eller behov - og så praksis og modtagelse hos brugere, kunder eller medarbejdere. Derfor er konkret afprøvning af et nyt produkt, en konceptidé, nye processer eller servicer den bedste måde at sikre praktisk implementering og reel relevans.
Nueva har undersøgt modtagelsen af en ny produktkategori på konceptplan for Carlsberg i fire lande, evalueret et sammenhængende måltidskoncept for 6 om dagen og partnergruppe over 10 uger i tre varehuse, præsenteret nye systemløsninger for slutkunder for Danfoss i to lande og undersøgt brugervenligheden af nyt informationsdesign for en produktgruppe for Coloplast.
Metoderne er praksis- og responsorienterede. Afhængig af projekt og hvor langt det testede er udviklet, kan der inddrages forskellige former for interview, observationer og konkret afprøvning af mock-ups, scenarier eller færdige løsninger. Vi bruger bl.a. foto og video for at kunne formidle og skabe indlevelse i, hvad der sker i praksis og for at skabe viden, der hjælper en idé i mål.
Tilbage til top
Se mere her: 6 om dagen, Carlsberg, Coloplast, Danfoss, Respons, test
Kontakt Nueva
“ Der kan være overraskende barrierer eller et "missing link" mellem tiltænkt anvendelse, oplevelse eller behov - og praksis og modtagelse hos brugere, kunder eller medarbejdere. ”
Case: Indlevelse og Respons
Case: Udvikling af Måltidskoncept
Kampagnen 6 om dagen havde sammen med Kvickly, to fødevareproducenter og en række interesseorganisationer arbejdet med et nyt sundt måltidskoncept skabt specielt til børnefamilier.
Nueva hjalp partnergruppen med en kvalitativ pretest af konceptet, som førte til justering. Herefter blev det introduceret i foråret 2009 i fem Kvickly varehuse.
Over 10 testuger mødte, observerede og interviewede vi familier på indkøb. Vi talte med dem i varehusene om konceptet, fulgte dem i deres indkøb og gennemførte efterfølgende telefoninterview om deres erfaringer med måltiderne.
Resultat :: Løbende evaluering, som fulgte konceptets udvikling i varehusene og identificerede muligheder og udfordringer. Kvickly har på baggrund af undersøgelsen valgt at videreudvikle konceptet med henblik på landsdækkende lancering.
Opdragsgiver :: 6 om dagen / 2009
Tilbage til top
Se mere her: 6 om dagen, Adfærd, indlevelse, interview, observationer, Respons, test
Kontakt Nueva
TAGS
6 om dagen Adfærd baderum for alle bibliotek brugerdreven innovation brugerundersøgelse Byer Bæredygtighed Carlsberg Coloplast Danfoss Design eksplorativ etnografiske metoder idéudvikling indlevelse interview involvering kollaborative metoder Movia Nota Nørreport Station observationer Realdania research partnere Respons Teknologier test udvikling visioner workshop Öresundsdogmer Öresundskomiteen
