Vi er helt sikkert mange, som har prøvet at komme hjem med en ukendt kuglepen i tasken: "Sørens glade gartneri" er på et eller andet tidspunkt endt i dine skrivende hænder og derfra ubemærket i tasken.

Det samme sker dagligt med plasticposer, lightere og andet, som ikke har den store brugsværdi, udover da vi lige netop havde brug for dem. Det er sjovt at tænke på, hvor mange hænder og historier den grønne kuglepen har været igennem i sin livscyklus, indtil den går fra hinanden og ender livet i en skraldespand. Dér stopper historien og fantasien til gengæld.

"Nogen" tømmer ubemæket vores skralderum eller rengør vores gader om natten, og samtidig forvinder kuglepennen og alt det andet affald ud af vores mentale og konkrete synsfelt. Og måske derfor tager vi som enkeltindivider så lidt ansvar for vores eget affald, at der bruges mange millioner hvert år på renholdelse af de danske bygader (nogen betales for at rydde op efter nogen andre) og på kampagner (fornylig fx. i København og på Frederiksberg), der skal få os til at ændre adfærd. Både i forhold til genbrug og sortering men også i forhold til ganske enkelt at smide vores egen pizzabakke i en skraldespand, som alt andet lige er lettere, hurtigere og billigere at tømme end at samle 50 spredte pizzabakker.

Spørgsmålet er, hvad der ville ske, hvis vi rent faktisk kunne følge affaldet?

Hvis vi konkret kunne se og følge den livscyklus og proces, som det vi smider fra os på gaden eller smider i en skraldespand på hjørnet gennemgår, når det forsvinder ud af vores hænder og vores synsfelt. Eksperimentet er faktisk muligt. Det stødte jeg på under SENSEable City Laboratory, et forskningsprojekt under MIT i USA. Her har de et projekt, som de kalder Trash Track. Det er aktuelt under udvikling, men med Seattle som case er de undervejs med udvikling af sensorer og mobile teknologier, der som navnet antyder gør det muligt at "tracke" eller følge en genstand fx. affald på et bykort.

Læs mere | Skriv kommentar

Tags:

• Adfærd
• Byer
• Bæredygtighed
• Teknologier

Jeg var i dag forbi en Punkt1 butik for at spørge efter en ny tætningsliste til min køleskabsdør, for jeg er bange for, at den løse kant efterhånden vil udvikle sig til en energisluger. Jeg havde en idé om, at sådan en kant må kunne fåes i metermål, og jeg så selv kunne købe de nødvendige meter og montere dem på lågen.

Den første overraskelse - i min naivitet - som ekspecienten kunne forklare mig var, at en køleskabsdør bestemt ikke bare er en køleskabsdør, og at der derfor også findes utrolig mange forskellige tætningslister. Jeg skulle altså gå hjem og finde ud af eksakt, hvilket mærke og model jeg har og så komme tilbage. Så kunne det være, at jeg kunne få en ny liste.

MEN som han til min anden overraskelse kunne fortælle, så er det som regel billigere at skifte hele køleskabsdøren end at sætte en ny liste på (i det mindste skulle jeg ikke købe et helt nyt køleskab...). Det kunne bedre betale sig for mig. Altså som prisbevidst enkeltforbruger. I et større perspektiv giver det dog bare slet ingen mening.

Mange hvidevarer producenter har altså valgt, at det skal være billigere at købe en ny dør end at reparere den gamle. Der er truffet et designæssigt valg, som betyder, at vitale - men små udskiftelige - dele, som jeg anser en køleskabsdørliste for at være, ikke skal kunne udskiftes enkelt og billigt. Fx. af brugeren selv. I stedet skal noget reelt set fungerende (døren) skiftes helt ud og sendes til de evige affaldsmarker.

I et global-økonomisk perspektiv antager jeg også, at køleskabet solgt i DK meget vel kan være produceret i Asien, og at den danske reparations-timeløn er så høj, at prisen for en ny dør, masseproduceret i Asien og fragtet til DK bliver billigere end en lokal enkelreparation. Der ligger derfor også et forretningsmæssigt valg bag, omend måske ikke frivilligt af den enkelte producent.

Det tredje valg er naturligvis det forbrugs- og ressourcemæssige valg. Vi skal som kunder vælge at købe nyt og smide gammelt ud, selv det som egentligt fungerer, fordi det bedst kan betale sig for vores pengepung. At dét er et adfærdsmønster, vi er nødt til at gøre op med, er ikke en nyhed. Og forandringen må komme fra to sider: fra industrien og fra kunderne.

Læs mere | Skriv kommentar

Tags:

• Adfærd
• Bæredygtighed
• Design