Forleden havde jeg en interessant samtale med en person, der er i tæt kontakt med en række plejecentre og deres personale. Gennem innovationsprojektet Baderum for alle har jeg det sidste års tid selv besøgt en del plejecentre, som har sat mange faglige og personlige tanker i gang. På et tidspunkt fortalte min samtalepartner, hvordan lederen af et plejecenter havde spurgt beboerne på stedet om, hvad de synes om at spise varm mad til frokost. Måske til hendes overraskelse viste det sig, at der var stor interesse for at få kold mad om dagen og varm mad til aften. Som det i øvrigt er praksis for størstedelen af den danske befolkning i dag.

På dette plejecenter serverede de imidlertid (stadig) varm frokost for beboerne. En praksis, som de sandsynligvis ikke er ene om. Måske er der en forventning om, at ældre mennesker helst vil have varm mad til frokost. Måske for omsorgsfuldt at imødekomme en forventet måltidspraksis, som beboerne måske – måske ikke – kommer med hjemmefra, når de flytter på plejecenter. Muligvis på grund af at arbejdsrutinerne gennem mange år er bygget op omkring denne spiserytme. I hvert fald var det blevet sådan, og er det sandsynligvis mange steder – uden at nogen spørger, hvorfor det er sådan, eller om det er det, beboerne ønsker.

Det er lærerigt, at et umiddelbart simpelt spørgsmål kan rykke ved både forestillinger og forventninger. Men selvom spørgsmålet er simpelt, så er det et eksempel på et af de sværeste spørgsmål at stille. Nemlig det at spørge til det hjemmevante. For det hjemmevante er på samme tid så selvfølgeligt og socialt ritualiseret, at det forsvinder og bliver usynligt for den, som står midt i det. Og det der kan kaldes fælles og delt “stiltiende viden” er bl.a. med til at binde os sammen i sociale grupper som fx. på en arbejdsplads og skabe en oplevelse af fællesskab.

At være “hjemmeblind” er en velkendt faktor i det at studere og udforske sin egen kultur uanset, om det er på en arbejdsplads, i en familie, i større fælleskaber eller altså kulturelle og sociale normer og rutiner som på et plejecenter. Det kan være svært og måske opleves udfordrende eller endog prokokerende at stille de “dumme” spørgsmål.

I undersøgelser er det oftest heller ikke så enkelt, at ét spørgsmål kan give et klart svar, der udfordrer det hjemmevante og samtidig fører til bedre løsninger for dem, det handler om, som i eksemplet fra plejecentret. Men i enhver organisation er der rigtig meget god mening i skabe rum for at italesætte eller spørge til det hjemmevante. Måske viser det sig, at der ikke er enighed. At velkendte rutiner eller fasttømrede forestilinger fastholder uhensightsmæssig praksis. At der er gode ideer eller ønsker, som ikke kommer frem. Fordi der ikke bliver spurgt til det.

Vi står over for en stor samfundsmæssig udfordring.

Længere levetid + personalemangel på ældreområdet + forventninger om kvalitet = pres på velfærdssamfundet.

Det er ikke nogen nyhed, at vi står midt i det, vi kan kalde “det aldrende samfund”. 50+ er den hurtigst voksende befolkningsgruppe på globalt plan. Det lugter ofte af “byrde”, når det bliver italesat. “Ældrebyrden”. Men det kan også ses som en kæmpe mulighed for at gentænke i stor skala. At afprøve og skabe kreative løsninger på basale behov for den enkelte og samfundet. Løsninger, som vel at mærke ikke kun kommer særlige behov til gode. For der er en meget god tese i, at hvis vi arbejder for at imødekomme de særlige behov, så skaber vi potentielt også noget brugbart og innovativt – måske positivt overraskende – for alle. Det er også en af grundtankerne i projektet Baderum for alle.

Skriv til caroline@nueva.dk – hvis du vil have folderen tilsendt, som opsamler resultaterne for projektets første år.

Projektet er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsens program for brugerdreven innovation, og projektledelsen ligger hos Teknologisk Institut. Projektet skal bl.a. føre til ideer, som gør det muligt for os selv at klare personlig pleje så lang tid som overhovedet muligt. Sammen med SDU – Institut for Industri og Byggeri skal jeg gennemføre brugerstudier hos ældre borgere på plejecentre og i private boliger i Århus og Slagelse Kommune for at afdække behovene.

Efter de første indledende besøg i forskellige boliger glæder jeg mig for alvor til at komme rigtig i gang. Der er voldsomt brug for nye løsninger! Og det er ikke kun i baderummene. Der er brug for at gentænke en langt mere mangfoldig spændvidde i, hvordan vi kan og vil bo og leve som ældre. Hvis vi er forskellige og individualister som unge, er vi det nok også som ældre. Jeg kunne fx. se rigtig meget mening i at bo i et lille lokalområde, hvor boligerne er designede til, at behovene og beboerne ændrer sig over tid, og hvor man deler fælleskøkken, plejere, ergoterapeut, svømmehal, kulturhus og samvær.

Personligt ville et af mine største frygtscenarier være at blive isoleret. Eller at leve efter andres skema om, hvornår jeg skal spise, i bad, i seng, se tv, drikke kaffe… det er en stor mundfuld at tænke på at blive ældre og måske afhængig. Men det er også en meget, meget lærerig øvelse at overveje alt det, man tager for givet.

Jeg skriver her løbende om overvejelser og oplevelser fra felten og projektet. Indtil videre har det amerikanske projekt Nursing Home of the Future været inspirerende og inciterende både i deres tilgang, tankesæt og fokus på løsninger. Det kan anbefales at se nærmere på.

Hvad mennesker gør, oplever, fortæller, tænker, føler og drømmer om er en platform for innovation.

Indsigt og innovation vokser frem af at stille spørgsmål og afsøge mulige svar. Den brugercentrede tilgang bevæger sig fra det målrettede og afgrænsede til det åbne og eksplorative og kan være drevet af spørgsmål som:

Hvad kan vi som virksomhed eller organisation gøre bedre for vores kunder og brugere af eksisterende ydelser?

Hvis vi skal udvikle nyt, hvad er så relevant og meningsfyldt – og for hvem? Hvilke forandringer tegner sig, og hvad betyder det for os?

Hvordan kan vores branche, ydelser og kunder se ud i fremtiden? Hvilke forandringer ønsker vi at medvirke til?

Nueva har undersøgt brugeroplevelsen af Nørreport Station over og under jorden for Trafikselskabet Movia. Vi har gennemført interview og observationer på sygehuse for Coloplast, vi har fulgt familier på indkøb i supermarkeder for 6 om dagen, og vi har besøgt husejere for Danfoss. Vi har talt, spurgt og lyttet til oplevelser med faglige organisationer, senioraftaler, hotelophold, aftensmad, Norge, kontorindretning og meget mere.

Metoderne er etnografiske og baseret på samtaler og observationer og så vidt muligt at møde brugerne i vante omgivelser. Det kan være enkeltvis eller i grupper. Det kan være i aktivitet eller i samtale rundt om et bord. Vi udvikler undersøgelsesdesign tilpasset det konkrete projekt.

For at følge kundemodtagelsen samt optimere og videreudvikle butikken gennemfører Nueva en løbende kvalitativ evaluering gennem observationer og interview i butikken.

Projektet er under udvikling og vil blive beskrevet efter afslutning.

Opdragsgiver :: Coop Danmark 2010.

Nueva designede en brugerundersøgelse, som satte fokus på oplevelsen over og under jorden, med ankomst fra bus, tog og metro, og med fokus på forskellige naturtro søgesituationer. Hvordan finder jeg en bus til Rigshospitalet? Hvor holder bus 14 i den rigtige retning? Hvor ser jeg en oversigt over busruterne?

Resultat :: Dybdegående brugeranalyse af Nørreport Station, informationssøgning, flow på stationen og kritiske punkter samt anbefalinger af tre forskellige informationsscenarier.

Opdragsgiver :: Movia / 2007. Gennemført i samarbejde med IdentityPeople.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har disse år fokus på udvikling af Medborgercentre i socialt udsatte boligområder i DK. Tanken er, at centrene skal være drivkræfter i lokale forandringsprocesser og platform for vejledning, netværk og beboerinvolvering.

Albertslund Bibliotek efterspurgte kvalitativ indsigt i det konkrete lokalområde med en etnisk blandet beboergruppe. Indsigten skulle være grundlag for at forstå og udvikle Medborgercentrets roller, funktioner og betydninger i forhold til beboernes behov og hverdagsliv. Samtidig skulle der udvikles konkrete ideer til tiltag.

Resultat :: Dybdegående indsigt i lokalområdet, beboernes ønsker og behov udgivet i rapporten Lokale liv (pdf), samt konkrete anbefalinger og aktiviteter samlet i et Idékatalog. Involvering af personale og andre aktører var også en vigtig del af projektet. Kontakt gerne Caroline for at få rapporten tilsendt.

Opdragsgiver: Albertslund Bibliotek / 2009-10.

I tæt samarbejde med IdentityPeople besøgte vi sygehuse, observerede anvendelse og talte med de professionelle brugere om deres behov for information. På baggrund af den kvalitative research udviklede designerne en samlet, systematisk løsning for alle emballager og etiketter.

For at sikre brugervenligheden skulle designet testes grundigt af sygeplejersker inden færdiggørelse. Nueva udviklede og gennemførte en kvalitativ brugertest af mock-ups af designet.

Resultat :: Kvalitativt brugercentreret grundlag for at lancere og anvende den nye samlede designløsning.

Opdragsgiver :: Coloplast / 2006.

Som led i processen gennemførte Nueva et projekt, hvor medarbejderne skabte fortællinger om den nære fremtid for Nota. Projektet gav indsigt i visioner for brugerne og organisationen. Sammen med en workshop for ledelsen gav det input og retningslinjer for udvikling af nyt navn.

Efter navneskiftet gennemførte Nueva også en kvalitativ interessentanalyse for at få input til nyt website og kommunikationsstrategi

Resultat :: Fremtidsfortællingerne skabte stor deltagelse blandt medarbejderne omkring navneskiftet. Den efterfølgende undersøgelse blandt interessenter resulterede i en analyse af opfattelser og kendskab samt et idékatalog over indsatsområder til brug for Notas web- og kommunikationsteam.

Opdragsgiver :: Nota / 2008-09.