Vi er helt sikkert mange, som har prøvet at komme hjem med en ukendt kuglepen i tasken: “Sørens glade gartneri” er på et eller andet tidspunkt endt i dine skrivende hænder og derfra ubemærket i tasken.

Det samme sker dagligt med plasticposer, lightere og andet, som ikke har den store brugsværdi, udover da vi lige netop havde brug for dem. Det er sjovt at tænke på, hvor mange hænder og historier den grønne kuglepen har været igennem i sin livscyklus, indtil den går fra hinanden og ender livet i en skraldespand. Dér stopper historien og fantasien til gengæld.

“Nogen” tømmer ubemæket vores skralderum eller rengør vores gader om natten, og samtidig forvinder kuglepennen og alt det andet affald ud af vores mentale og konkrete synsfelt. Og måske derfor tager vi som enkeltindivider så lidt ansvar for vores eget affald, at der bruges mange millioner hvert år på renholdelse af de danske bygader (nogen betales for at rydde op efter nogen andre) og på kampagner (fornylig fx. i København og på Frederiksberg), der skal få os til at ændre adfærd. Både i forhold til genbrug og sortering men også i forhold til ganske enkelt at smide vores egen pizzabakke i en skraldespand, som alt andet lige er lettere, hurtigere og billigere at tømme end at samle 50 spredte pizzabakker.

Spørgsmålet er, hvad der ville ske, hvis vi rent faktisk kunne følge affaldet?

Hvis vi konkret kunne se og følge den livscyklus og proces, som det vi smider fra os på gaden eller smider i en skraldespand på hjørnet gennemgår, når det forsvinder ud af vores hænder og vores synsfelt. Eksperimentet er faktisk muligt. Det stødte jeg på under SENSEable City Laboratory, et forskningsprojekt under MIT i USA. Her har de et projekt, som de kalder Trash Track. Det er aktuelt under udvikling, men med Seattle som case er de undervejs med udvikling af sensorer og mobile teknologier, der som navnet antyder gør det muligt at “tracke” eller følge en genstand fx. affald på et bykort.

Det er ikke svært at forestille sig, at det kan lade sig gøre med en sensor, chip eller tag indbygget i en genstand, og at dette gør det muligt at “følge” genstanden, som den bevæger sig – eller rettere bliver flyttet – i realtid. Trash Track startede ud med et forsøg med en kaffekop fra Starbucks. Og selv ovenstående meget enkle billede er tankevækkende og antyder de mange perspektiver, der kan ligge i teknologien og metoden.

For det første kan metoden på borgerniveau være med til at skabe en bevidsthed om, hvordan vores individuelle adfærd spiller ind på og indgår i et større system. Hvis man forestiller sig mange 100 papkoppers bevægelser visualiseret på et gadekort, bliver den enkelte lille kop pludselig også en del af et stort billede. Det kan være med til at synliggøre byen for os med nye blik og dermed skabe en anden bevidsthed om vores omgivelser. Og måske i sidste ende være med til at den enkelte tager et ansvar.

For det andet kan det på operationelt niveau betyde en effektivisering og et kvalitetsløft af den samlede og lokale renholdelse. Man kunne forestille sig en løbende timevis tracking og visualisering af, hvor der geografisk hober sig affald op. Og hvilken type affald. Det kunne både bruges som et arbejdsredskab af dem, som skal rydde op, men det kunne også vises på lokale tvskærme, som dermed i realtid både kunne vise de lokale beboere, at her er der særligt meget affald, og kunne animere til at tage arbejdshandskerne på.

I et bæredygtighedsperspektiv kunne metoden fx. bruges til at skabe dybere forståelse af, hvor meget affald vi som bysamfund producerer, man kunne følge flowet henover en dag, en uge, et år. Der kunne med farvekoder på et kort vises, hvor meget af vores affald der kan genbruges, og hvor meget der ikke kan. Og man kunne følge forandringer over tid efterhånden, som vores adfærd ændrer sig.

Så længe vi kun ses vores egen lille kaffekop og daglige affaldspose, kan det være svært at forholde sig aktivt til den betydning, vi som enkeltpersoner har med vores adfærd. Men hvis det bliver muligt, at se alle de andres kaffekopper og affaldsposer åbner det nye øjne for den massive indflydelse, vi tilsammen har hver især.

Der er mange aktører, interessenter og instiutioner i regionen, som er vigtige for at udmønte visionen i praksis. Öresundskomiteen ønskede derfor at involvere dem for at skabe grundlag for at formulere et politisk oplæg. Nuevas opgave var at designe og facilitere en række rundbordssamtaler i vinteren 2008.

Resultat :: På baggrund af processen udarbejdede Nueva en sammenfatning af de vigtigste input i et visionsoplæg. Oplægget blev behandlet og godkendt af Öresundskomiteens politiske medlemmer.

Opdragsgiver :: Öresundskomiteen / 2008.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har disse år fokus på udvikling af Medborgercentre i socialt udsatte boligområder i DK. Tanken er, at centrene skal være drivkræfter i lokale forandringsprocesser og platform for vejledning, netværk og beboerinvolvering.

Albertslund Bibliotek efterspurgte kvalitativ indsigt i det konkrete lokalområde med en etnisk blandet beboergruppe. Indsigten skulle være grundlag for at forstå og udvikle Medborgercentrets roller, funktioner og betydninger i forhold til beboernes behov og hverdagsliv. Samtidig skulle der udvikles konkrete ideer til tiltag.

Resultat :: Dybdegående indsigt i lokalområdet, beboernes ønsker og behov udgivet i rapporten Lokale liv (pdf), samt konkrete anbefalinger og aktiviteter samlet i et Idékatalog. Involvering af personale og andre aktører var også en vigtig del af projektet. Kontakt gerne Caroline for at få rapporten tilsendt.

Opdragsgiver: Albertslund Bibliotek / 2009-10.

Formålet med konkurrencen var at revitalisere visionerne for regionen og komme med ideer til regionsplanlægning. I vores bidrag gentænker vi planlægningens redskaber, formål og indhold. Öresundsdogmer er et bud på både et redskab og otte konkrete, langsigtede dogmer, som kan bruges i planlægning på alle niveauer. Udstillingsplanchen (pdf) med de otte dogmer eller kontakt Caroline for at få tilsendt det fulde konkurrencebidrag.

Nueva bidrager i to bøger om regionen udgivet juni 2010. “DET STORE RUM – debatbog om regional planlægning“ og “Regionauterna“. Hent Carolines artikel JustAroundTheCorner (pdf), som følger en regionauts hverdagsrejse over Øresundsbron.

Opdragsgiver :: Realdania / 2008.

Læs et udpluk af omtale her: Byplan, Dansk Byplanlaboratorium, Realdania