Den første overraskelse – i min naivitet – som ekspecienten kunne forklare mig var, at en køleskabsdør bestemt ikke bare er en køleskabsdør, og at der derfor også findes utrolig mange forskellige tætningslister. Jeg skulle altså gå hjem og finde ud af eksakt, hvilket mærke og model jeg har og så komme tilbage. Så kunne det være, at jeg kunne få en ny liste.

MEN som han til min anden overraskelse kunne fortælle, så er det som regel billigere at skifte hele køleskabsdøren end at sætte en ny liste på (i det mindste skulle jeg ikke købe et helt nyt køleskab…). Det kunne bedre betale sig for mig. Altså som prisbevidst enkeltforbruger. I et større perspektiv giver det dog bare slet ingen mening.

Mange hvidevarer producenter har altså valgt, at det skal være billigere at købe en ny dør end at reparere den gamle. Der er truffet et designæssigt valg, som betyder, at vitale – men små udskiftelige – dele, som jeg anser en køleskabsdørliste for at være, ikke skal kunne udskiftes enkelt og billigt. Fx. af brugeren selv. I stedet skal noget reelt set fungerende (døren) skiftes helt ud og sendes til de evige affaldsmarker.

I et global-økonomisk perspektiv antager jeg også, at køleskabet solgt i DK meget vel kan være produceret i Asien, og at den danske reparations-timeløn er så høj, at prisen for en ny dør, masseproduceret i Asien og fragtet til DK bliver billigere end en lokal enkelreparation. Der ligger derfor også et forretningsmæssigt valg bag, omend måske ikke frivilligt af den enkelte producent.

Det tredje valg er naturligvis det forbrugs- og ressourcemæssige valg. Vi skal som kunder vælge at købe nyt og smide gammelt ud, selv det som egentligt fungerer, fordi det bedst kan betale sig for vores pengepung. At dét er et adfærdsmønster, vi er nødt til at gøre op med, er ikke en nyhed. Og forandringen må komme fra to sider: fra industrien og fra kunderne.

Lad mig give et andet eksempel.

I de sidste 8 år har jeg i hvert fald skiftet mobiltelefon hvert andet år. Meget hurtigt valgte jeg at holde mig til Nokia (det ændrer sig, når jeg næste gang skal have en ny og kaster lange øjne efter iPhone..). Hver gang har jeg fået en ny pakke af batteri og oplader. Måske fordi der i mellemtiden er sket udvikling af forbedret teknologi, eller måske fordi Nokia design- og forretningsmæssigt har valgt, at opladerne ikke skal kunne bruges på tværs af deres modeller? Med mange mange millioner solgte mobiltelefoner, og en udskiftningsfrekvens som mange andre brancher ville være lykkelige for, er det altså produceret og smidt mange opladere ud. Som allesammen virker.

Hvorfor kan man ikke vælge at tilkøbe en oplader med sin mobiltelefon, hvis altså man har mistet den gamle, eller den ikke længere virker?

Næste skridt kunne være, at branchen brugte fælles standarder for mobiltelefon opladere. Men det er nok alligevel for meget at forlange. Til gengæld er det ikke for meget at forlange af en virksomhed, at de forholder sig til, hvilken adfærd deres produkter og design opfordrer til eller understøtter. Og hvordan den adfærd forholder sig til globale udfordringer. Og så skal vi som kunder stille krav om, at det ikke skal give kortvarig glæde på privatkontoen at smide noget velfungerende ud, når det i det store perspektiv koster os dyrt at slippe af med affaldet igen.

PS. Dette skal ikke læses som en antiforbrugsmission. Jeg elsker velgennemtænkte, lækre, nye produkter, og jeg køber gladeligt en ny mobiltelefon pga. design eller nye funktioner, selvom den gamle reelt set virker. Men forbrug kan godt forenes med ansvarlighed. Vi skal bare have valgmuligheden.

Vi står over for en stor samfundsmæssig udfordring.

Længere levetid + personalemangel på ældreområdet + forventninger om kvalitet = pres på velfærdssamfundet.

Det er ikke nogen nyhed, at vi står midt i det, vi kan kalde “det aldrende samfund”. 50+ er den hurtigst voksende befolkningsgruppe på globalt plan. Det lugter ofte af “byrde”, når det bliver italesat. “Ældrebyrden”. Men det kan også ses som en kæmpe mulighed for at gentænke i stor skala. At afprøve og skabe kreative løsninger på basale behov for den enkelte og samfundet. Løsninger, som vel at mærke ikke kun kommer særlige behov til gode. For der er en meget god tese i, at hvis vi arbejder for at imødekomme de særlige behov, så skaber vi potentielt også noget brugbart og innovativt – måske positivt overraskende – for alle. Det er også en af grundtankerne i projektet Baderum for alle.

Skriv til caroline@nueva.dk – hvis du vil have folderen tilsendt, som opsamler resultaterne for projektets første år.

Projektet er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsens program for brugerdreven innovation, og projektledelsen ligger hos Teknologisk Institut. Projektet skal bl.a. føre til ideer, som gør det muligt for os selv at klare personlig pleje så lang tid som overhovedet muligt. Sammen med SDU – Institut for Industri og Byggeri skal jeg gennemføre brugerstudier hos ældre borgere på plejecentre og i private boliger i Århus og Slagelse Kommune for at afdække behovene.

Efter de første indledende besøg i forskellige boliger glæder jeg mig for alvor til at komme rigtig i gang. Der er voldsomt brug for nye løsninger! Og det er ikke kun i baderummene. Der er brug for at gentænke en langt mere mangfoldig spændvidde i, hvordan vi kan og vil bo og leve som ældre. Hvis vi er forskellige og individualister som unge, er vi det nok også som ældre. Jeg kunne fx. se rigtig meget mening i at bo i et lille lokalområde, hvor boligerne er designede til, at behovene og beboerne ændrer sig over tid, og hvor man deler fælleskøkken, plejere, ergoterapeut, svømmehal, kulturhus og samvær.

Personligt ville et af mine største frygtscenarier være at blive isoleret. Eller at leve efter andres skema om, hvornår jeg skal spise, i bad, i seng, se tv, drikke kaffe… det er en stor mundfuld at tænke på at blive ældre og måske afhængig. Men det er også en meget, meget lærerig øvelse at overveje alt det, man tager for givet.

Jeg skriver her løbende om overvejelser og oplevelser fra felten og projektet. Indtil videre har det amerikanske projekt Nursing Home of the Future været inspirerende og inciterende både i deres tilgang, tankesæt og fokus på løsninger. Det kan anbefales at se nærmere på.

For at følge kundemodtagelsen samt optimere og videreudvikle butikken gennemfører Nueva en løbende kvalitativ evaluering gennem observationer og interview i butikken.

Projektet er under udvikling og vil blive beskrevet efter afslutning.

Opdragsgiver :: Coop Danmark 2010.

Nueva designede et 3-timers workshop forløb med slutkunder, som vi gennemførte i DK og tre andre lande i samarbejde med lokale research partnere. Workshoppen gav indsigt i opfattelser af kategorien, motivation og barrierer i forhold til produktideerne. Undersøgelsen viste også kulturelle variationer, som Carlsberg skulle være opmærksom på.

Resultat :: Handlingsrettet analyse med anbefalinger på strategisk og produktspecifikt niveau. Carlsberg valgte efterfølgende at arbejde videre med et udvalg af ideerne.

Opdragsgiver :: Carlsberg / 2008-09. Løst i samarbejde med MeritPlus+.

I tæt samarbejde med IdentityPeople besøgte vi sygehuse, observerede anvendelse og talte med de professionelle brugere om deres behov for information. På baggrund af den kvalitative research udviklede designerne en samlet, systematisk løsning for alle emballager og etiketter.

For at sikre brugervenligheden skulle designet testes grundigt af sygeplejersker inden færdiggørelse. Nueva udviklede og gennemførte en kvalitativ brugertest af mock-ups af designet.

Resultat :: Kvalitativt brugercentreret grundlag for at lancere og anvende den nye samlede designløsning.

Opdragsgiver :: Coloplast / 2006.