Forleden havde jeg en interessant samtale med en person, der er i tæt kontakt med en række plejecentre og deres personale. Gennem innovationsprojektet Baderum for alle har jeg det sidste års tid selv besøgt en del plejecentre, som har sat mange faglige og personlige tanker i gang. På et tidspunkt fortalte min samtalepartner, hvordan lederen af et plejecenter havde spurgt beboerne på stedet om, hvad de synes om at spise varm mad til frokost. Måske til hendes overraskelse viste det sig, at der var stor interesse for at få kold mad om dagen og varm mad til aften. Som det i øvrigt er praksis for størstedelen af den danske befolkning i dag.

På dette plejecenter serverede de imidlertid (stadig) varm frokost for beboerne. En praksis, som de sandsynligvis ikke er ene om. Måske er der en forventning om, at ældre mennesker helst vil have varm mad til frokost. Måske for omsorgsfuldt at imødekomme en forventet måltidspraksis, som beboerne måske – måske ikke – kommer med hjemmefra, når de flytter på plejecenter. Muligvis på grund af at arbejdsrutinerne gennem mange år er bygget op omkring denne spiserytme. I hvert fald var det blevet sådan, og er det sandsynligvis mange steder – uden at nogen spørger, hvorfor det er sådan, eller om det er det, beboerne ønsker.

Det er lærerigt, at et umiddelbart simpelt spørgsmål kan rykke ved både forestillinger og forventninger. Men selvom spørgsmålet er simpelt, så er det et eksempel på et af de sværeste spørgsmål at stille. Nemlig det at spørge til det hjemmevante. For det hjemmevante er på samme tid så selvfølgeligt og socialt ritualiseret, at det forsvinder og bliver usynligt for den, som står midt i det. Og det der kan kaldes fælles og delt “stiltiende viden” er bl.a. med til at binde os sammen i sociale grupper som fx. på en arbejdsplads og skabe en oplevelse af fællesskab.

At være “hjemmeblind” er en velkendt faktor i det at studere og udforske sin egen kultur uanset, om det er på en arbejdsplads, i en familie, i større fælleskaber eller altså kulturelle og sociale normer og rutiner som på et plejecenter. Det kan være svært og måske opleves udfordrende eller endog prokokerende at stille de “dumme” spørgsmål.

I undersøgelser er det oftest heller ikke så enkelt, at ét spørgsmål kan give et klart svar, der udfordrer det hjemmevante og samtidig fører til bedre løsninger for dem, det handler om, som i eksemplet fra plejecentret. Men i enhver organisation er der rigtig meget god mening i skabe rum for at italesætte eller spørge til det hjemmevante. Måske viser det sig, at der ikke er enighed. At velkendte rutiner eller fasttømrede forestilinger fastholder uhensightsmæssig praksis. At der er gode ideer eller ønsker, som ikke kommer frem. Fordi der ikke bliver spurgt til det.

Involvering og deltagelse skaber flere og bedre ideer – og engagement i nye muligheder.

Indsigt skaber først forandring og nye muligheder, når den bliver til handling. I faser med idé- og konceptudvikling er det givende at involvere brugere, medarbejdere, kunder, borgere eller interessenter i at deltage med input og ekspertise. Både for at åbne perspektiver og muligheder men også for at sikre ejerskab og relevans.

Vi skaber forløb og formater, der involverer de mennesker, som sidenhen skal sætte pris på, implementere og videreudvikle, være ambassadører, kunder eller brugere af nye løsninger.

Nueva har gennem seks rundbordssamtaler for Öresundskomiteen inddraget interessenter og aktører i udvikling af nye visioner for Øresundsregionen, vi har udviklet et designspil for Carlsberg, der involverede potentielle kunder i at udvikle nye produkter, og vi har gennemført et fremtidsprojekt med Notas medarbejdere i forbindelse med navneskifte. Vi har på workshops talt, spurgt, lyttet og iværksat aktiviteter, der affødte ideer eller afklaring hos ledelse, medarbejdere, brugere.

Metoderne er baseret på en kollaborativ tilgang, medudvikling, procesaktiviteter og konkrete forsøg. Afhængig af projekt og formål designer vi aktiviteter og forløb, som åbner muligheder, skaber synlig progression og konstruktiv dialog.

Nueva designede et 3-timers workshop forløb med slutkunder, som vi gennemførte i DK og tre andre lande i samarbejde med lokale research partnere. Workshoppen gav indsigt i opfattelser af kategorien, motivation og barrierer i forhold til produktideerne. Undersøgelsen viste også kulturelle variationer, som Carlsberg skulle være opmærksom på.

Resultat :: Handlingsrettet analyse med anbefalinger på strategisk og produktspecifikt niveau. Carlsberg valgte efterfølgende at arbejde videre med et udvalg af ideerne.

Opdragsgiver :: Carlsberg / 2008-09. Løst i samarbejde med MeritPlus+.

Der er mange aktører, interessenter og instiutioner i regionen, som er vigtige for at udmønte visionen i praksis. Öresundskomiteen ønskede derfor at involvere dem for at skabe grundlag for at formulere et politisk oplæg. Nuevas opgave var at designe og facilitere en række rundbordssamtaler i vinteren 2008.

Resultat :: På baggrund af processen udarbejdede Nueva en sammenfatning af de vigtigste input i et visionsoplæg. Oplægget blev behandlet og godkendt af Öresundskomiteens politiske medlemmer.

Opdragsgiver :: Öresundskomiteen / 2008.

Som led i processen gennemførte Nueva et projekt, hvor medarbejderne skabte fortællinger om den nære fremtid for Nota. Projektet gav indsigt i visioner for brugerne og organisationen. Sammen med en workshop for ledelsen gav det input og retningslinjer for udvikling af nyt navn.

Efter navneskiftet gennemførte Nueva også en kvalitativ interessentanalyse for at få input til nyt website og kommunikationsstrategi

Resultat :: Fremtidsfortællingerne skabte stor deltagelse blandt medarbejderne omkring navneskiftet. Den efterfølgende undersøgelse blandt interessenter resulterede i en analyse af opfattelser og kendskab samt et idékatalog over indsatsområder til brug for Notas web- og kommunikationsteam.

Opdragsgiver :: Nota / 2008-09.