Nueva
 

Tag: koncepter

 

 

 

Oplæg om udviklingsprojektet “Under samme tag”

af Caroline Beck | lørdag, den 3. september 2011 | Skriv den f&slash;rste kommentarer



SAB - Samvirkende Boligselskaber er en del af boligadministrator KAB, som samlet administrerer cirka. 50.000 almene boliger i hovedstadsområdet. Tre af SABs boligafdelinger indgår som cases i projektet "Under samme tag" (2011-12), som skal udvikle nye arkitektoniske løsninger til fremtidssikring af afdelinger med mange små og utidssvarende boliger.

Ved SABs årlige seminar præsenterer Caroline projektets inspiration fra beboerinterview og observationer i de tre afdelinger, deres boliger og bomiljø og løfter sløret for fem overordnede idéer, som alle har et skarpt øje for den økonomiske virkelighed i den almene boligsektor.

Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (tidl. Socialministeriet) og gennemføres i tæt samarbejde mellem KAB, arkitekterne fra Sterling A og Primus og med Nueva som projektleder.

Tags:

 

 

 

 

Konferenceoplæg og kursusdag for Sundhedsstyrelsen

af Caroline Beck | mandag, den 13. december 2010 | Skriv den f&slash;rste kommentarer



Sundhedsstyrelsen har med puljen "Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet" igangsat projekter i 12 kommuner i 2010, som alle har fokus på: Sundhed tæt på borgerne. Projekterne skal over en årrække bl.a. arbejde med nye metoder til at inddrage borgere med henblik på at udvikle, igangsætte og forankre nye typer af sundhedsinitiativer i udsatte lokalmiljøer over hele landet.

Projekterne skal bl.a. lave en kvalitativ lokalsamfundsanalyse af det enkelte projektområde. Som praktisk og analytisk indspark til dette er Caroline inviteret til opstartskonferencen for kommunerne for at fortælle om Nuevas kultur- og beboeranalyse af et boligområde i Albertslund gennemført for Albertslund Bibliotek (2009-10). Hent rapporten "Lokale liv" (pdf) eller læs mere om casen.

I forlængelse af konferencen gennemfører Caroline også en kursusdag for kommunerne, som går mere konkret til inspiration til metoder, proces, kommunikation og ressourcebaserede tilgange til analyser og initiativer.

Tags:

 

 

 

 

Case: Implementering og koncepter

Case: Introduktion af nyt butikskoncept

Coop Danmark har i april 2010 introduceret det helt nye butikskoncept "C" på det danske marked. C er en blanding af convenience måltider til hele dagen og stort udvalg af dagligvarer.

For at følge kundemodtagelsen samt optimere og videreudvikle butikken tilrettelagde og gennemførte Nueva en kvalitativ evaluering med brug af observationer og interview i butikken henover de første måneder.

Resultat :: Kundenanalyse og kvalitativ evaluering med fokus på helhedsoplevelse, brugssituationer, kundegrupper, rum og design samt konkrete anbefalinger særligt for sortiment, kommunkation og butiksrummet.

Opdragsgiver :: Coop Danmark 2010.

 C
 

 

 

 

Case: Udvikling og produkter

Case: Produktudvikling af drikkevarer

Carlsberg var undervejs med ideer til nye produkter og udvikling af en produktkategori. De søgte grundlag for at udvælge ideer og udvikle strategi for kategorien. Samtidig krævede nye lanceringer, at der var et transnationalt markedspotentiale.

Nueva designede et 3-timers workshop forløb med slutkunder, som vi gennemførte i DK og tre andre lande i samarbejde med lokale research partnere. Workshoppen gav indsigt i opfattelser af kategorien, motivation og barrierer i forhold til produktideerne. Undersøgelsen viste også kulturelle variationer, som Carlsberg skulle være opmærksom på.

Resultat :: Handlingsrettet analyse med anbefalinger på strategisk og produktspecifikt niveau. Carlsberg valgte efterfølgende at arbejde videre med et udvalg af ideerne.

Opdragsgiver :: Carlsberg / 2008-09. Løst i samarbejde med MeritPlus+.

Carlsberg
 

 

 

 

Case: Udvikling, koncepter og implementering

Case: Udvikling af Måltidskoncept

Kampagnen 6 om dagen havde sammen med Kvickly, to fødevareproducenter og en række interesseorganisationer arbejdet med et nyt sundt måltidskoncept skabt specielt til børnefamilier.

Nueva hjalp partnergruppen med en kvalitativ pretest af konceptet, som førte til justering. Herefter blev det introduceret i foråret 2009 i fem Kvickly varehuse.

Over 10 testuger mødte, observerede og interviewede vi familier på indkøb. Vi talte med dem i varehusene om koncept og kommunikation, fulgte dem i deres indkøb og gennemførte efterfølgende telefoninterview om deres erfaringer med måltiderne. Se lidt inspiration til alt det Aftensmad (pdf) kan være.

Resultat :: Løbende evaluering, som fulgte konceptets udvikling i varehusene og identificerede muligheder og udfordringer. Kvickly har på baggrund af undersøgelsen valgt at videreudvikle konceptet med henblik på landsdækkende lancering.

Opdragsgiver :: 6 om dagen / 2009

måltidskoncept_højre foto
 

 

 

 

Case: Udvikling

Case: Visionsproces om Øresundsregionen

I 2010 fylder Øresundsbron 10 år. I den forbindelse vil Öresundskomiteen præsentere en ny vision og udviklingsstrategi for regionen de kommende årtier.

Der er mange aktører, interessenter og instiutioner i regionen, som er vigtige for at udmønte visionen i praksis. Öresundskomiteen ønskede derfor at involvere dem for at skabe grundlag for at formulere et politisk oplæg. Nuevas opgave var at designe og facilitere en række rundbordssamtaler i vinteren 2008.

Resultat :: På baggrund af processen udarbejdede Nueva en sammenfatning af de vigtigste input i et visionsoplæg. Oplægget blev behandlet og godkendt af Öresundskomiteens politiske medlemmer.

Opdragsgiver :: Öresundskomiteen / 2008.

øresund2.0
 

 

 

 

Case: Udvikling og koncepter

Case: Udvikling af medborgercenter

Et bibliotek i Albertslund skal omdannes til et Medborgercenter.
Hvilke behov har de lokale beboere, og hvilke initiativer skal biblioteket prioritere?

Styrelsen for Bibliotek og Medier har disse år fokus på udvikling af Medborgercentre i udsatte boligområder. Tanken er, at centrene skal være drivkræfter i lokale forandringsprocesser og platform for vejledning, netværk og beboerinvolvering.

Albertslund Bibliotek efterspurgte kvalitativ indsigt i det konkrete lokalområde med en etnisk blandet beboergruppe. Indsigten skulle være grundlag for at forstå og udvikle Medborgercentrets roller, funktioner og betydninger i forhold til beboernes behov og hverdagsliv. Samtidig skulle der udvikles konkrete ideer til tiltag.

Resultat :: Dybdegående indsigt i lokalområdet, beboernes ønsker og mange forskellige livssituationer samt konkrete anbefalinger og aktiviteter samlet i et idékatalog. Involvering af personale og andre aktører var også en vigtig del af projektet.

Hent slutrapporten Lokale liv (pdf) eller kontakt Nueva for at få den tilsendt.

Hør et inspirerende radiointerview på P1-programmet Vita med lederen af medborgercentret sendt oktober 2011 her (link).

Opdragsgiver: Albertslund Bibliotek / 2009-10.

Albertslund-h
 

 

 

 

Case: udvikling og kommunikation

Case: Udvikling af informationsdesign

Coloplast ønskede at få udviklet nyt emballage- og informationsdesign til en samlet produktkategori.

I tæt samarbejde med IdentityPeople besøgte vi sygehuse, observerede anvendelse og talte med de professionelle brugere om deres behov for information. På baggrund af den kvalitative research udviklede designerne en samlet, systematisk løsning for alle emballager og etiketter.

For at sikre brugervenligheden skulle designet testes grundigt af sygeplejersker inden færdiggørelse. Nueva udviklede og gennemførte en kvalitativ brugertest af mock-ups af designet.

Resultat :: Kvalitativt brugercentreret grundlag for at lancere og anvende den nye samlede designløsning.

Opdragsgiver :: Coloplast / 2006.

coloplast_højre foto
 

 

 

 

Case: udvikling, koncepter og kommunikation

Case: Udviklingsprojekt for navneskifte

Danmarks Blindebibliotek har i sommeren 2009 skiftet navn til Nota.

Som led i processen gennemførte Nueva et projekt, hvor medarbejderne skabte fortællinger om den nære fremtid for Nota. Projektet gav indsigt i visioner for brugerne og organisationen. Sammen med en workshop for ledelsen gav det input og retningslinjer for udvikling af nyt navn.

Efter navneskiftet gennemførte Nueva også en kvalitativ interessentanalyse for at få input til nyt website og kommunikationsstrategi

Resultat :: Fremtidsfortællingerne skabte stor deltagelse blandt medarbejderne omkring navneskiftet. Den efterfølgende undersøgelse blandt interessenter resulterede i en analyse af opfattelser og kendskab samt et idékatalog over indsatsområder til brug for Notas web- og kommunikationsteam.

Opdragsgiver :: Nota / 2008-09.

nyt nota kasse
 

 

 

 

Case: udvikling

Case: Førstepræmie i idékonkurrence

Nueva vandt sammen med 1:1 landskab idékonkurrencen Øresundsvisioner 2040 udskrevet af Realdania med bidraget Öresundsdogmer.

Formålet med konkurrencen var at revitalisere visionerne for regionen og komme med ideer til regionsplanlægning. I vores bidrag gentænker vi planlægningens redskaber, formål og indhold. Öresundsdogmer er et bud på både et redskab og otte konkrete, langsigtede dogmer, som kan bruges i planlægning på alle niveauer. Udstillingsplanchen (pdf) med de otte dogmer eller kontakt Nueva for at få tilsendt det fulde konkurrencebidrag.

Nueva bidrager i to bøger om regionen udgivet juni 2010. "DET STORE RUM - debatbog om regional planlægning" og "Regionauterna". Hent artiklen JustAroundTheCorner (pdf), som følger en regionauts hverdagsrejse over Øresundsbron.

Opdragsgiver :: Realdania / 2008.

Læs et udpluk af omtale her: Byplan, Dansk Byplanlaboratorium, Realdania

dogme